Fonde og legater

Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab bestyrer tre legater og fonde, der har til formål at fremme forskning inden for arkæologi, historie og bygningskunst.

Legaterne er oprettet af private stiftere og administreres af Selskabet i overensstemmelse med deres fundatser. Som udgangspunkt kan de ikke søges. Uddelingen finder sted ved et af Selskabets møder.

Selskabet bestyrer følgende legater og fonde:

  • Charles Christensens Legat
    Til studier af dansk bygningskunst, fortrinsvis fra tiden indtil midten af det 17. århundrede.
  • Stine Wiell-fondet for unge kvindelige arkæologer
    Til hæder og støtte for unge kvindelige arkæologer, der arbejder med nordisk eller europæisk arkæologi.
  • Aage Rothenborgs Legat
    Til støtte og belønning af, fortrinsvis yngre, forskere, der gennem forskning, foredrag eller videnskabelige publikationer har bidraget til at fremme Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs formål.

På de følgende sider kan du læse mere om de enkelte legater, deres historie og deres stiftere.