Stine Wiell-fondet

Stine Wiell-fondet for unge kvindelige arkæologer blev oprettet i 2019 af arkæolog Stine Wiell. Fondet bestyres af Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab og har til formål at hædre unge kvindelige arkæologer, der arbejder med nordisk eller europæisk arkæologi.

Legatet kan ikke søges og uddeles ved et møde i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab.


Om Stine Wiell

Stine Wiell (1946–2026) var arkæolog og museumsinspektør. Hun var gennem en årrække tilknyttet Haderslev Museum og beskæftigede sig gennem sit virke med dansk arkæologihistorie, særligt grænselandets arkæologi og arkæologiens historie.