Arkitekt Charles Christensen og hustru Lise Christensens Legat til studier af dansk bygningskunst, fortrinsvis fra tiden indtil midten af det 17. århundrede, blev oprettet i 1975 i henhold til Jacobine Elise (Lise) Peyrath Christensens testamente. Legatet bestyres af Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab og blev uddelt første gang den 14. marts 1978.
Legatet kan ikke søges og uddeles ved et møde i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab.
Om Charles Christensen
Charles Osvald Grandsgaard Christensen (1886–1959) var arkitekt, bygningshistoriker og arkæolog. Han var blandt andet tilknyttet Nationalmuseet og beskæftigede sig gennem sit virke med undersøgelse og dokumentation af Danmarks ældre bygningskunst.