Selskabets historie

Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab er et af Europas ældste, endnu fungerende, antikvariske selskaber. Selskabet blev grundlagt i 1825 under navnet Det Nordiske Oldskriftselskab af en kreds af mennesker med interesse for Nordens fortid – i særdeleshed dengang de islandske sagaer, kaldet oldskrifter.

Det røbes også af Selskabets navn og logo. Det forestiller den nordiske skæbnegudinde Urd, som sidder med en bog. Logoet er tegnet af maleren Johann Ludwig Lund (1777-1867) i 1825, og heri indgik også Selskabets navn, Det Nordiske Oldskriftselskab, der var skrevet med islandske runer.

Blandt stifterne var den kendte sprogforsker Rasmus Rask og filolog og oldforsker C. C. Rafn, der blev Selskabets første sekretær og som sådan sikrede Oldskriftselskabet en position som et af datidens store og vigtige lærde selskaber. Alle, der spillede en rolle i den lærde og politiske verden i Europa, Asien og Amerika, blev optaget som medlem i Selskabet, og af deres kontingentindbetalinger opbyggede Rafn en stadig voksende formue, som blev brugt til udgivelse af især islandske sagaer og skriftlige kilder til Nordens, Ruslands og Amerikas historie i vikingetiden og senere. Samtidig udgav man en række tidsskrifter, der belyste såvel arkæologiske som historiske emner.​

Ud over at sikre den økonomisk vigtige medlemstilgang var en af Rafns store fortjenester at sikre Selskabet en præsident: kong Frederik VI, der i 1828 tillod Selskabet at kalde sig kongeligt. Siden da har den til enhver tid siddende regent været præsident for Selskabet.​